Klubben blev fysisk grundlagt d. 1-2-2012 med chefinstruktør (Sensei) Lasse Kristensson, 5. dan IJKA som fundamentet. Sensei er 5. dan IJKA og har trænet karate siden 1995 - langt de fleste år i den legendariske klub Karate-Do Kyohan - under John Nielsen Sensei og Sven-Erik Sørensen Sensei. Her har Sensei også fået en lang undervisningserfaring.
Sensei er uddannet fysioterapeut, hvilket gør at han har en stor viden om bevægeapparatet og kan formidle bevægelser meget detaljeret. Derudover er han forbunds og licens instruktør i Dansk Karate Forbund, samt har været på et utal af andre kurser.
Sensei er direkte elev af Kato Shihan (9. dan) - og har trænet under ham mange gange årligt. Derudover har han trænet under forskellige andre karate legender, som fx. Kanazawa Kancho, Yahara Shihan og Kagawa Shihan.
Værdier
Vi er en forening bygget på demokratiske principper, men i træningen tager vi udgangspunkt i karatens hierarki, som dog også er tilpasset dansk kultur. Vi har fokus på, ikke kun at træne bevægelserne fra karate, men også hele den mentale side og gør det på den måde det igennem tiden er blevet gjort i Japan, traditionelt tilbage fra den Japanske feudaltid.
Vores klubs værdier er primært baseret på de regler Karate-Do traditionelt trænes efter. Do står for den vej eller den udvikling man skal tilstræbe i sin karate træning. I Karate-Do Gentofte vægter vi gensidig respekt højt. Med dette mener vi først og fremmest at omgås hinanden med almindelig respekt og at gøre dette på en høflig måde. Fællesskabet er vigtigt og skal plejes af alle.
Vi har fokus på, ikke kun at træne bevægelserne fra karate, men også hele den mentale side og gør det på den måde det igennem tiden er blevet gjort i Japan, traditionelt tilbage fra den Japanske feudaltid.Ved at gøre sit yderste, viser man respekt for den der underviser (Sensei), hans kunnen, og for den tid og energi der lægges i det.
Vi ønsker også at lære hinanden at kende udenfor Dojo’en og laver derfor en række sociale arrangementer, såsom Fastelavn, Sommerfest, Sommerlejr og Julefrokost.
Klubbens vision
Der er mange forskellige grunde til at starte til karate. Nogen ønsker at dyrke selvforsvar/kamp, andre den mentale træning og nogen blot for at få motion. Vi synes der skal være plads til den forskellighed som den enkelte person har. Karate er for alle - uanset køn, alder og fysik.
Vi anbefaler at man bestræber sig på at komme til træning mindst to gange om ugen - dette for at kroppen kan klare den fysiske belastning, som karate kræver, men også for at kunne følge med i forløbet af undervisningen på det enkelte hold.
Karate-Do Gentofte er Honbu Dojo i Danmark for stilartsforbundet IJKA: http://www.ijka.net/